Tivoli

Da Tivoli i 2015 besluttede at etablere Rasmus Klump Legepladsen, konstruerede vi i samarbejde med Tivolis arkitekt disse tre imponerende legetårne. Legetårnene er bygget som tre forskellige hytter, som hver har unikke aktiviteter. Rasmus Klump-tårnene er forbundet med hængebroer, ruser, klatrenet, rutsjebaner og lyselementer. Tivoli skriver om legetårnene: “Selv den sejeste 6-årige pige eller dreng vil blive udfordret på den spændende bane, der mest minder om en børneudgave af ’tree top walking’ med plateauer i flere højder, karnapper, rørtelefoner, stjernekikkerter og mange andre elementer.” Vi er utrolig stolte af at have leveret denne unikke legeplads og glæde rigtig mange børn i mange år fremover. Besøg Tivoli og tag en tur i de eventyrlige legetårne.

Se også