Børnehuset Peder Lykkes Vej

Vi har i samarbejde med Peder Lykkes Vej Børnehus skabt denne unikke legeplads i samråd med institutionens personale, børn og Københavns Kommunes ønsker om kreativ og foranderlig leg. Det er blevet til en stor legeplads med mange sjove legeelementer, lige fra legehuse, sandkasser, en huleskov, cykelbane med vaskehal og en sansehave med højbede. Omdrejningspunktet på legepladsen er et tårnområde med to unikke åbne tårne designet som æg på siv og en træhytte på stammer. Tårnene har masser af udfordrende elementer såsom gyngende hængebroer, glidestænger, brandmandstænger, rutsjebaner og gittertunneller, som forbinder tårnene. En helt igennem fantastisk legeplads, og institutionen er glade.

Se også